Afdelingens 40 års jubilæum den 31. maj 2008.
Venstreblades artikel
Dagbladet Ringsted skrev også om
begivenheden
Mange var mødt op for at byde vores
æresgæst præsidenten for Dansk Røde Kors, Bodil Nyboe Andersen,
velkommen.
Hun kom med toget til Tølløse Station
klokken 9.20, og her blev hun modtaget af DRK Tølløses
Næstformand, Kim Jul
Pedersen. Afdelingens beredskabsvogn var klar og i
den blev hun kørt
til festlighederne i
Rødekorshuset på Industrivej.
Her ventede et stort opbud af medlemmer og andre lokale, og i et
opstillet telt blev alle inviteret til morgenkaffe med dejlige
rundstykker (sponseret af John og Ulla
Meier
Tølløse Bageri.)
Her deltog omkring 80 mennesker.
Formanden for Røde Kors i Tølløse, Margit Nørrevang, bød velkommen
og fortalte lidt, historie om de 40 år.
Margit
Nørrevang, afdelingsformand - tale ved morgenbordet
- klik her.
Margit Nørrevang sluttede med at give ordet til Bodil Nyboe
Andersen, der takkede for invitationen og lykønskede med jubilæet.
- Det, I gør her, er flot og oplysende og en stor kompliment til
afdelingen, der er meget synlig og præget af stabilitet, sagde hun
og overrakte en gave, et billedtryk lavet af dronning Margrethe til
»Et Folkesagn«.sagde Bodil Nyboe Andersen bl.a.
Derefter viste formanden Bodil Nyboe Andersen rundt i butikken og
huset, inden turen igen gik via København til Tyskland.
Der var nu god tid for de fremmødte til hygge og snak, og mange
benyttede dagen til at købe nogle gode ting med hjem fra butikken,
hvor der var jubilæumssalg og udstilling om afdelingens aktiviteter.
Klokken 11 blev gaven fra Røde Kors Husets børn afsløret. Det var et
flot maleri, som er sat op på husets væg ved indgangen. Maleriet er
cirka halvanden gange to meter stort og i stærke farver. Alle børn i
institutionen har været med til at male det. I børnenes fantasi er
det blevet til et flot billede, der forestiller de mange
aktiviteter, som Røde Kors står for.
Der var også mulighed for at blive sårsminket af Helle Brink, men
det var børnene ikke meget for, så kun enkelte voksne fik lavet
nogle meget vellignende sår.
Ved middagstid kunne de fremmødte købe pølser med brød, og alle
hyggede sig i det flotte sommervejr. Jubilæumsdagen var en stor
succes ligesom alt andet, som Røde Kors-afdelingen i Tølløse laver i
det daglige.
Ingrid Clemensen |