
Er der noget som en jul med masser af plastic?
Her er det Margit Nørrevang, formand for Røde
Kors‑afdelingen i Tølløse, der er ved at pynte
bord.
Tølløse‑bidrag til en god jul
‑ helt i plastic
Tølløse
Røde Kors‑folkene i Tølløse har været på jagt
efter ting og sager i genbrugsbutikken på
Industrivej. De skal bruges til en
juleudstilling på Holbæk Museum.
AFJØRGENJUUL
Der er mange gode
ting og sager i Røde Kors' genbrugsbutik på
Industrivej i Tølløse ‑ også sager, der kan gøre
sig til jul. Derfor var Røde Kors‑folkene
friske, da Holbæk Museum bad om et
Tølløse‑bidrag til museets juleudstilling. Den
har plastic som tema!
‑ Det var en
morsom udfordring at finde effekterne i Røde Kors Butikken. Men formand Margit Nørrevang og
hendes trofaste, frivillige hjælpere fandt mange
ting, der opfyldte kravet. Der var sager både
til gaver og til at dække bord med, fortæller
Erling Klingberg Jensen, webmaster hos Dansk
Røde Kors' afdeling i Tølløse.
Som prikken over
i'et er der et smukt plasticjuletræ med ægte
plastic‑pynt fra Tølløse!
‑ Det er en
fornøjelse at lave sådan en udstilling, og den
skal vises i en århundred‑gammel herskabsbolig.
Der kan man virkelig tale om kontraster, siger
Erling Klingberg Jensen. De smukke gamle møbler
lavet af håndværkere og de massefremstillede
plastic‑ting ved siden af.
Bordpyntning
med plastic‑tema
Plastic‑julen i
Holbæk, der altså er blevet til med betydelige
bidrag fra Tølløse, er åben fra den 1. til den
28. december. Fem forskellige personer eller
virksomheder er blevet bedt om at pynte bord
under plastic‑temaet.
Men der vil nu
også være jule‑godt fra gamle dage. Et træ
pyntet, som man gjorde det omkring år 1900, for
eksempel.
På fredag, den 30.
november, kan der i øvrigt danses om det store
juletræ i gården i selskab med julemanden. I
dagens anledning bydes der på en skål risengrød.
julle@nordvest.dk
|